En bølge af forandring ved at udfase engangsflasker
Lægger du mærke til noget nyt hos os? Det kan du sagtens. Fra i dag har vi nemlig valgt at udfase engangs-vandflasker på vores kontor. Gode nyheder, ikke? Det synes vi også. Læs med her og se, hvordan vi sparer hundredvis af engangsflasker om året – og bliv inspireret til at gøre det samme!
En bølge af forandring
Vi tror på, at små, daglige handlinger kan forhindre, at store mængder engangs-vandflasker ender i vores have. Derfor har vi tilsluttet os Dopper Wave og underskrevet erklæringen for at:
1. Udfase engangs-vandflasker fra vores organisation
2. Opfordre kollegaer og besøgende til at drikke postevand, hvor og når det er muligt
3. Minde alle om altid at have deres genanvendelige vandflaske med sig
4. Inspirere andre organisationer og personer til også at tilslutte sig Dopper Wave
Det betyder, at du fra nu af ikke længere finder engangs-vandflasker på Greengivings kontor. Ved at udfase engangs-vandflasker kan vi spare op til 600 flasker om året. Hurra!
Hvorfor gør vi det?
Hvert minut ender en lastbilfuld plastaffald i vores have. I det samme minut bliver der solgt 1 million plastik-engangsflasker på verdensplan. (Av.) Heldigvis kan vi gøre noget og bidrage til kampen mod plastikforurening.
Fakta og tal
• Hvert minut købes der 1 million plastik-engangsflasker på verdensplan. Det vil vi ikke længere være en del af!
• Engangs-vandflasker fremstilles af olie og andre fossile brændstoffer fra en stærkt forurenende industri.
• Kun 9% af al produceret plast er nogensinde blevet genanvendt. Resten ender på lossepladser, bliver brændt eller havner som affald i naturen.
• 8 millioner ton plast ender hvert år i vores have. Det forklarer, hvorfor 80% af alt affald i havene består af plast (og heraf er 49% engangsplast).
• Hvis vi ikke handler nu, anslås det, at vægten af plast i havene i 2050 vil overstige vægten af fisk.
Tilslut dig Dopper Wave
Det er tydeligt,
at det er tid til handling. For os betyder det, at vi fra i dag udfaser alle
engangs-vandflasker og tilslutter os Dopper Wave. Det lyder måske ikke så imponerende i det store (plastik)billede, men vi gør det ikke alene. For du er også med, ikke? Greengiving er authorised reseller af Dopper, så for et 100% engangsflaskefrit kontor kan du bestille dine Doppers her.
Følg os på sociale medier
For de seneste nyheder først
Interessante blogs

