• 30 august 2017
  • læsetid 4 Min.

Biobaseret, bionedbrydelig og komposterbar: Hvad er forskellen?

Grønne begreber møder du overalt i dag. Tænk bare på biobaseret, bionedbrydelig og komposterbar. Begreberne minder om hinanden, men hvad er egentlig forskellen? Det forklarer vi i denne blog.

Hvad betyder biobaseret?

Begrebet biobaseret siger næsten sig selv: Produktet er fremstillet af biologiske råmaterialer. Det betyder, at materialet er baseret på plast fremstillet af reststrømme fra vedvarende, naturlige ressourcer. Materialet lever op til EN 16575-standarden. Eksempler på biobaserede materialer er plast fremstillet af sukkerrør eller majs. Det gælder blandt andet denne notesbog af sukkerrør, miljøvenlige drikkedunke og BE O Bottle.

 

Biobaserede materialer er dog ikke nødvendigvis bionedbrydelige eller komposterbare. Begrebet biobaseret handler derfor om materialets oprindelse – ikke om, hvad der sker med det, når det er udtjent.

 

Hvad betyder bionedbrydelig?

Et materiale er bionedbrydeligt, når svampe og bakterier kan nedbryde det biologisk uden at efterlade skadelige reststoffer. Begrebet siger dog ikke noget om, hvor lang tid nedbrydningen tager. Det afhænger af både materialet og de omgivende forhold. Træ, bomuld og kork er eksempler på bionedbrydelige materialer, men de kan være flere år om at blive fuldstændigt nedbrudt. Til gengæld belaster de ikke naturen med vedvarende affald og er derfor mere miljøvenlige materialer.

 

Hvad betyder komposterbar?

Et komposterbart materiale kan – ligesom et bionedbrydeligt materiale – nedbrydes biologisk. Forskellen er, at komposterbare materialer skal nedbrydes inden for en fastsat tidsramme. De skal være mindst 95 % nedbrudt inden for 12 uger i et industrielt komposteringsanlæg og opfylde EN 13432-standarden. Eksempler er materialer fremstillet af stivelse, som kan sorteres som bioaffald. Har et biologisk materiale brug for mere end 12 uger til at blive nedbrudt, er det bionedbrydeligt – men ikke komposterbart.

 

Grønne firmagaver

Uanset om et materiale er biobaseret, bionedbrydeligt eller komposterbart, er det som udgangspunkt et mere bæredygtigt valg end traditionelle materialer. Derfor arbejder Greengiving også med mange af disse miljøvenlige materialer. Vi mener, at omtanke for miljøet er vigtig, og en firmagave er en oplagt måde at vise det på.

 

Se alle grønne firmagaver