Bæredygtige kanvastasker til VanMoofs rider-community
I vores webshop finder du mere end 1.200 bæredygtige firmagaver, som kan trykkes med dit logo. Men hvordan bliver de egentlig brugt? Det bedste svar får vi naturligvis fra vores kunder. Denne gang fortæller det verdenskendte elcykelmærke VanMoof historien om deres bæredygtige kanvastasker.
VanMoof blev grundlagt i 2009 af Taco og Ties Carlier, to hollandske brødre, som ville designe den perfekte bycykel. I dag er VanMoof verdenskendt for sine stilfulde, højteknologiske elcykler, der har vundet adskillige (design)priser. Målet med cyklerne? At hjælpe mennesker med at komme hurtigere, smartere og mere stilfuldt fra A til B i byen. Cyklerne er designet til at holde hele livet. Det er naturligvis noget, vi kun kan bifalde ud fra et bæredygtighedsperspektiv.
I de seneste år er VanMoof blevet en af vores faste kunder og bestiller hver gang sorte kanvastasker. Som nævnt er vi naturligvis nysgerrige efter at høre, hvordan og hvor taskerne bliver brugt. Derfor har vi stillet Heidi, en af Marketing Specialisterne hos VanMoof, nogle spørgsmål.
Hvad bruger I taskerne til?
”Taskerne er primært til cyklisterne i vores community – både nye og faste kunder. Vi giver dem blandt andet med, når kunder køber tilbehør eller reservedele, eller bruger dem som goodiebags til events.”
Hvorfor vælger I bæredygtige tasker?
”Hvis man vil arbejde miljøbevidst, skal man se på, hvor man virkelig kan gøre en forskel. Fordi vi bruger så mange tasker til vores rider-community, var det vigtigt for os at vælge en mere bæredygtig løsning.”
Hvad gør I ellers inden for bæredygtighed?
”Vores mission er ‘to get the next billion on bikes’. Ved at gøre det nemmere, hurtigere og mere stilfuldt at cykle i byen ønsker vi at motivere mennesker over hele verden til at lade bilen stå. Vi gør det lettere at vælge cyklen hver dag ved at udstyre vores cykler med den bedste teknologi. På den måde vil vi forbedre mobiliteten i byerne og bidrage til grønnere byer.”
Hvorfor valgte I Greengiving?
”En af vores kolleger fra produktionsteamet anbefalede Greengiving. Vi ledte efter en taske med afrundede hjørner og fandt den i det store og flotte sortiment. Vi er meget tilfredse med kvaliteten af taskerne og servicen fra Greengiving. Laura svarer altid hurtigt, og kommunikationen fungerer virkelig godt.”
Den feedback gør os naturligvis utrolig glade. Vi synes, det er fantastisk, at vores bæredygtige kanvastasker på den måde bidrager til VanMoofs mission!
Følg os på sociale medier
For de seneste nyheder først
Interessante blogs


